Signature Chef Dak Wichangoen Rose 2023
”Michelin-roséen” fra den berømte Michelin-kok Dak Wichangoen!
Rosévinen er en del af ”Signature Chef”-serien, der er skabt i samarbejde med nogle af verdens bedste kokke. Dak har haft en Michelin-stjerne i 10 år med thairestauranten Kiin Kiin og senere blev hun bredt kendt i den danske befolkning for hendes mange tv-optrædener i blandt andet Masterchef.
Nu har hun med samme succes kastet sig ud i at lave sin helt egen vinserie, der foruden rosévinen tæller en Pinot Noir og en Chardonnay.
Druerne til denne liflige og bærsaftige rosé høstes i Languedoc-Roussilion, der er et kæmpe hotspot for gode value-køb. Et fremragende alternativ til dyr Provence-rosé!
Vinen imponerer ved ophældningen med sin elegante laksefarve. Næsen afgiver en vidunderlig duft af sommermodne jordbær, hindbær, saftig vandmelon, citrus og hvide roser. I munden smyr vinen sig om tungen som var det en dyr Provence-rosé! En kaskade af røde bærnoter folder sig ud i og rundes flot af med et touch af middelhavsurter og kalket mineralitet, der vidner om et flot madpotentiale. Sydfransk rosé, der snildt kan måle sig med Provence-konkurrenterne! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
91/100 Mad & Monopolet
"Flere store kokke har de seneste år lagt navn til nogle forskellige vine. Denne er fra Michelin-kokken og nu dommer på Masterchef Dak Wichangoen. Den kommer fra Languedoc og er til prisen rigtig fin. Duften byder på citrus, jordbær, hindbær, vandmelon og et lille hint af grønne urter. I munden er den elegant, frisk, mineralsk og med en skøn mundfylde. 1 stk 149,95 / BEDSTE PRIS v/6 fl. 79,95"
91/100 Flaskehalsen
"Blandt de prominente kokke, der lægger navn til Chefs Signature-vinene er Dak Wichangoen den, jeg oftest deler smag med. Og også i denne franske rosé-vin, lægger hun navn til en rigtig rar oplevelse, der dufter godt, og som smager friskt med syrlige bær-noter. Der er fornuftig dybde i frugten, men ikke mere end at det stadig er letheden og de fine finesser, der trækker det største læs. "
.....
Tidligere årgange:
Gold Medal – Gilbert & Gaillard (tidl. årg.)
”Light salmon hue. Nose of ripe citrus fruits, sanguine red berries, juicy watermelon and springtime flowers. The palate is brimming with richness and reveals savoury fruitiness. The finish offers up grippy energy and vigorous aromatics. This is a rosé for celebrating honest companionship.”
En eminent appetitvækkende aperitif, men går også fremragende til fisk, skaldyr, fjerkræ, sommersalater og milde oste. Nydes optimalt ved 8-10°C
Dak Wichangoens Rosé er produceret på 80 % Cinsault og 20 % Grenache fra gamle vinstokke i Languedoc-Roussilion.