Premium Ripasso, der banker de billige Amaroner af banen!
4-stjerners favoritten på Vivino ligger langt under prisniveauet for den berømte storebror. En fløjlsblød og kirsebærsaftig Valpolicella med imponerende smagsintensitet.
Poggio Siresa flytter virkelig grænserne for, hvor god Valpolicella Ripasso du kan få til hverdagspris!
Dragende kirsebærrød farve i glasset. Allerede i næsen bemærker man, at her er tale om skøn Ripasso. Nyd de herlige aromaer af solmodne kirsebær og brombær, der kombineres med lækre strejf af chokolade, vanilje, kanel og ristede kaffebønner. Vinen lander fed, blød og saftig i munden med imponerende kirsebærfrugt samt et hint af rosinsødme, der sætter prikken over i’et på denne fløjlsbløde Ripasso!
Anmeldelser af Poggio Siresa Valpolicella Ripasso 2018
91/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"En Ripasso med masser af karakter og samtidig et godt bevis på, at det bedre kan betale sig at købe en god Ripasso frem for en billig Amarone. Her er der masser af smag, en livlig syre og god struktur i vellykket balance."
4,0 stjerner Vivino (186 ratings, set over alle årgange. 10/05/21)
Vinen kan uden videre nydes solo som hyggeglas. Den kan også går til et klassisk udvalg af danske hverdagsretter såsom saftige steaks, grill-mad, pulled pork, pasta, pizza og modne oste. Nydes ved mellem 15-18°C
Poggio Siresa er produceret på et Amarone-blend af Corvina, Rondinella og Molinara. Druerne bliver høstet fra særligt udvalgte marker i Valpolicella. Det, der gør Ripasso helt særligt, er den ”ekstra-gæring” som vinen gennemgår med druemateriale fra Amarone-produktionen. Vinen modner til sidst et halvt år på egetræsfade inden frigivelse.