Masca del Tacco Primitivo Riserva Li Filitti 2018
Elsker du de store, italienske rødvine som eksempelvis Primitivo eller Amarone? - Så er Li Filitti det perfekte match til dig!
Masca del Tacco er blandt danskernes absolut favoritproducenter, når det kommer til italiensk Primitivo. Li Filitti Riserva er vinen, der giver hverdagen eller festen et ekstra pift.
Primitivo Riserva betyder, at vinen har lagret i mindst 2 år, inden den er sat til salg.
Primitivo er i forvejen koncentreret og bærfyldig i smagen, så forestil dig, hvordan Riserva smager…
Allerede når man hælder vinen i glasset kan man se, at der er tale om en vin med fylde – smuk, dyb kirsebærrød farve med violette nuancer. Næsen er intens og koncentreret med tørrede blomster, skovbær og blommemarmelade, der tilføres delikate, krydrede strejf af kanel, nellike, kakao og vanilje. I munden imponerer Li Filliti med sin bløde, fede og kraftfulde frugt, der har et dejligt sødligt strejf. Finishen er lang, frugtig og let krydret! Luksus-Primitivo! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Li Filitti Primitivo Riserva 2018
98 point - Luca Maroni
92 point - Flaskehalsen
"Forskellen på denne Primitivo og andre Primitivoer er ikke stilen og udtrykket, for det er marmelade, sødmefuldt, intenst og fedmeagtigt. Men forskellen er kvaliteten, for her fornemmes de bløde og sødmefulde nuancer som naturlig sødme, der er kommet af varme og solskin. Nogle gange kan Primitivoer virke en smule syntetiske i deres forsøg på at være marmelade-søde og ramme så bredt som muligt, men her fornemmer man virkelig, at druerne har opbygget deres sukkerindhold gennem masser af solskin og syditaliensk hedebølge, og det gør vinen langt mere charmerende og nemmere at have med at gøre." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 159,95)
Gold Medal - Asia Wine Trophy
Gold Medal - Berliner Wein Trophy
4,3 stjerner - Vivino (173 bedømmelser. 22/01/21)
Du kan snildt nyde vinen alene, men den gør sig også særdeles godt til grillmad, lam, and, flæskesteg, oksekød, vildt, eksotisk krydrede kødretter samt modne oste. Nyd vinen ved 16-18°C.
Vinen er produceret på 100% Primitivo (Zinfandel), fra fritvoksende ”buskvine” i Apuliens Manduria-distrikt. Vinen har fået en luksuriøs lagring i hele 2 år, heraf 9 mdr. på store og mellemstore egetræsfade.
Om producenten
Storleverandøren af mange af danskerne absolutte favoritvine er ingen mindre end italienske Masca del Tacco, der gentagne gange er blevet forgyldt med toppoint. Familieforetagendet har også formået at gøre sig populære blandt et utal af danskere for deres bløde og ganevenlige vine i bedste Amarone-stil. Storfavoritten er Lu’Li, men huset laver mange forskellige rødvine, ligesom det også er blevet til både hvidvin og rosévin.
Masca del Tacco holder til i det solbagte Apulien i den lillebitte by Erchie med kun 9000 indbyggere. Et sted, som den nuværende ejer Felice Mergé udvalgte som centrum for husets vinproduktion på grund af sin store kærlighed til området, naturen og kulturen - ikke mindst dets potentiale for at producere topklassesvine.
Masca del Taccos vine byder på det bedste fra Apulien, og man kan næsten fornemme den italienske sol og havet, når man smager på deres kraftige, men altid bløde rødvine, der tilbyder enorm drikkeglæde til pengene.